Achillesene – tendinopati, enthesopati og peritendinopati

Problemer, der påvirker akillessenen omfatter typisk senebetændelse. Betændelsen kan være i senen, altså kendt som tendinopathy (senen), peritendinopathy (seneskeden) og enthesopathy (senehæfte). Herudover ligger der to slimsække, som adskiller senen fra hælbenet og huden, hhv. den retrocalcaneare bursa og den subcutane calcaneare bursa.

Disse problemer påvirker oftest motionister, især løbere, atleter og enhver, der er involveret i sport. Typisk for en seneskade er at det er en overbelastning. Sener kan dels blive irriteret ved longitudinel træk (løb, hop) og ved direkte tryk i forbindelse med tætsiddende sko. Disse problemer forårsager smerter omkring achillesenen og hælen. 
Alvorlige tilfælde kan resultere i et brud på akillessenen.

Achillessenen er den stærkeste sene i kroppen. Den er ca. 2 cm bred og 15 cm lang. Den kan holde til en belastning på over 500 kg. Senen består af bindevæv, og grundsubstansen udgøres af fibroblaster. Senen strækker sig fra den muskulotendinøse overgang ved lægmusklerne til bagfladen af calcaneus, hvor den insererer sig. Senen roterer undervejs mod insertionen. Senen er omgivet af en blød membran, paratendon, som proximalt fortsætter i muskelfascierne og distalt i periosten ved calcaneus. Mellem paratendon og achillessenen findes et glidevæv som sikrer en friktionsløs bevægelse. Blodtilførelsen kommer fra forsiden af senen samt fra de to ender. Der findes et område 2 til 6 centimeter proximalt fra insertionen, som har dårligere blodforsyning end den øvrige sene. 
Akillessenen er et stærkt, fibrøst bånd, der forbinder lægmusklen med hælen. Lægmusklen er faktisk dannet af to muskler, den underliggende soleus og den tykke ydre gastrocnemius. Tilsammen danner de triceps surae, bedre kendt som lægmusklen. 
 
Når de trækker sig sammen, trækker de i akillessenen, hvilket får din fod til at pege nedad og hjælper dig med at rejse dig op på tæerne. I forbindelse med løb, vil lægmusklen spænde op og skabe et spænd i senen, som får senen til at virke som en fjeder. Dette kræver at senen er stærk og rig på sine fibre. Denne kraftfulde muskelgruppe hjælper, når du sprinter, hopper eller klatrer. 

Hvorfor får vi ondt i achillesenen? 

Det er ikke helt klart, hvorfor disse problemer udvikler sig hos nogle mennesker, men ikke hos andre. Fælles er dog typisk, at for hurtige ændringer i belastning, for hurtig øgning i for eksempel løb eller gående aktivitet, kan skabe en overbelastning af achillesenen, som vil skabe irritation af området. 

Herudover kan man have en systemisk inflammation i forbindelse med ens mave-tarm system. 
Inflammatoriske tarmsygdomme er forbundet med en række ekstra intestinale manifestationer. Den hyppigste af disse er ledpåvirkning, som rammer 16-33 % af Irritable bowel disease patienter (João Rovisco et al.). Morbus Crohns patienter kan ligeledes have achillesgener, som plager dem. 

https://osteodanmark.dk/sport/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *