Allostatic load: Nuancering af stress

Stress er en uundgåelig del af livet. Det kan komme i form af arbejdspres, personlige udfordringer, fysiske eller endda de daglige små bekymringer. Mens kroppen er designet til at håndtere stress i korte perioder, kan konstant eller gentagen stress føre til noget kendt som "allostatic load." Lad os udforske, hvad dette begreb indebærer, og hvordan det påvirker vores helbred.

Konceptet om allostatisk belastning blev introduceret af McEwen og Stellar i 1993 og refererer til konsekvensen ved kronisk eksponering for svingende eller forhøjede neurale og neuroendokrine reaktioner som følge af gentagne eller kroniske miljømæssige udfordringer, som individet opfatter som særligt stressende.

Hvad er Allostatic Load?
Allostase refererer til kroppens evne til at opretholde stabilitet gennem ændringer for at imødekomme stressorer. At opretholde homeostase, hvorpå kroppen er i balance, på trods af de udfordringer vi møder. Allostatic load er den kumulative fysiologiske belastning, som kroppen oplever som følge af gentagen eller kronisk stress over tid. Det er et begreb, der inkorporerer både de kortvarige og langvarige virkninger af stress på kroppen.

Hvordan Påvirker Allostatic Load Kroppen?
Hormonelle forandringer efter langvarig stress kan føre til dysregulering af hormoner som kortisol, adrenalinhormoner og andre, hvilket kan påvirke organfunktion og energimetabolisme. I situationer hvor vi er i trygge omgivelser, vil kroppen have ro til at fordøje og hele. Hvorimod, hvis vi har en trussel mod os, vil kroppen være i alarm og ikke prioritere fordøjelse. Her vil den prioritere at vi er klar til at gå i kamp eller at flygte, så blodet vil blive prioriteret til muskel- og skelet. Kroppen vil kræve maks mulig energi, som bl.a. vil have en reaktion som glukoneogenese i leveren, hvilket vil frigive de glucogen depoter vi har i leveren og muskler.    

Inflammatorisk respons som følge af kronisk stress kan fremkalde en vedvarende inflammatorisk tilstand i kroppen, hvilket er knyttet til en række sundhedsproblemer som hjerte-kar-sygdomme og autoimmune lidelser.

Neurologiske konsekvenser efter gentagen aktivering af kroppens stressrespons kan påvirke hjernestrukturer og neurotransmittere, hvilket kan bidrage til mentale sundhedsproblemer som angst og depression.

Immunsystemets påvirkning i forbindelse med Allostatic load kan svække immunsystemet, hvilket gør kroppen mere modtagelig over for infektioner og sygdomme.

Tilsammen kan disse mekanismer påvirker vores generelle sundhed og dermed helbred. I et systematisk review har man fandt man frem til 3.633 publicerede artikler, som man indsnævrede til 524 artikler, hvoraf 267 artikler, indeholdte de markører samt den kvalitet man søgte. 

Aldring
Adskillige undersøgelser har vist en sammenhæng mellem allostatisk belastning og sårbarhed, en multidimensional tab af individuelle ressourcer med alderen. Evaluering af data fra to prospektive befolkningsbaserede kohortestudier har antydet, at flere allostatisk belastningsparametre kunne betragtes som en præklinisk markør for sårbarhed eller skrøbelighed, som beskrives yderligere herunder. Allostatisk belastning blev associeret med en tilbagegang i kognitiv og fysisk funktion hos ældre voksne, ændringer i hjernestruktur med alderen, forskelle mellem den forventede hjernealder og en omvendt forbindelse til hvid substans og hjernens volumen. Der blev identificeret en potentiel forbindelse mellem et immun risiko-fænotype og allostatisk belastning hos meget gamle voksne. Data fra en stor samfundsundersøgelse med deltagere på 60 år og derover viste en betydelig sammenhæng mellem stigende niveauer af allostatisk belastning og forværring af synsskarpheden, efter at være blevet justeret for forstyrrende faktorer. Desuden øgede dårligere synsskarphed risikoen for dødelighed, med en potentiel medierende effekt af allostatisk belastning.

Muskel- og skeletlidelser - ondt i kroppen som følge af? 
I en tværsnitsundersøgelse blev højere niveauer af allostatisk belastning forbundet med lavere knogletæthed i rygsøjlen og lavere styrkeværdier i lårhalsen. Symptomer og intensitet var forbundet med højere niveauer af allostatisk belastning blandt patienter med kronisk træthedssyndrom sammenlignet med kontrolgrupper. En nylig foreløbig undersøgelse af kvindelige ambulante patienter med fibromyalgi fandt en prævalens af allostatisk overbelastning, baseret på klinimetriske kriterier, så højt som 25% af prøven.

Allostatisk belastning blev forbundet med øget risiko for kardiovaskulære sygdomme, især koronar hjertesygdom, iskæmisk hjertesygdom og perifer arteriel sygdom.
En vurdering af allostatisk overbelastning baseret på specifikke kriterier blev udført i flere studier indenfor kardiologiske undersøgelser. Hos ambulante patienter med essentiel hypertension og koronar hjertesygdom blev tilstedeværelsen af allostatisk overbelastning karakteriseret ved en højere sygdomsrelateret følelsesmæssig belastning, dårlig psykosocial funktion og høje satser af psykopatologi. På samme måde var allostatisk overbelastning hos patienter med atrium flimmer forbundet med øget psykologisk belastning (f.eks. depressive og angstlidelser). I en undersøgelse af patienter, der fik implanteret en cardioverter defibrillator, rapporterede 16,2% moderat allostatisk overbelastning, mens 4,3% rapporterede alvorlig allostatisk overbelastning. Tilstedeværelsen af allostatisk overbelastning før implantation var den eneste betydningsfulde forudsigelse af efterfølgende negative resultater, herunder komplikationer og død efter implantation. Hos patienter med hjerteinsufficiens var prævalensen af allostatisk overbelastning så høj som 32,9%.

Og hvordan kan vi så komme til at mestre Allostatic Load?

Stresshåndteringsstrategier kan i praksis være mindfulness, meditation, og dyb vejrtrækning. Det kan hjælpe med at regulere stressresponsen og reducere den kumulative belastning. 

Regelmæssig motion og fysisk aktivitet har vist sig at have positive virkninger på stressniveauer og kan bidrage til at modvirke de negative konsekvenser af allostatic load.

Sund livsstil hvor bl.a. en afbalanceret kost, tilstrækkelig søvn og regelmæssig hvile er afgørende for at opretholde kroppens sundhed og reducere den samlede stressbelastning.

Sociale forbindelser og stærke sociale bånd og relationer kan fungere som en buffer mod stress og bidrage til at opretholde mental sundhed.

Det er vigtigt at bemærke, at individuelle reaktioner på stress kan variere, og ikke alle vil opleve de samme. Imidlertid understreger forskningen vigtigheden af at håndtere og reducere kronisk stress for at opretholde generel sundhed og forebygge relaterede sundhedsproblemer.

Ref.:
McEwen BS, Stellar E. Stress and the individ­ ual. Mechanisms leading to disease

Robertson T, Beveridge G, Bromley C. Allo­ static load as a predictor of all­cause and cause­specific mortality in the general popu­ lation: Evidence from the Scottish Health Sur­ vey

Jenny Guidia Marcella Lucente Nicoletta Sonino, Giovanni A. Fava: Allostatic Load and Its Impact on Health: A Systematic Review

Gruenewald TL, Seeman TE, Karlamangla AS, Sarkisian CA. Allostatic load and frailty in older adults

Fried LP, Xue QL, Cappola AR, Ferrucci L, Chaves P, Varadhan R, et al. Nonlinear mul­ tisystem physiological dysregulation associ­ ated with frailty in older women: implica­tions for etiology and treatment

Karlamangla AS, Singer BH, McEwen BS, Rowe JW, Seeman TE. Allostatic load as a predictor of functional decline. MacArthur studies of successful aging

Seeman TE, Singer BH, Rowe JW, Horwitz RI, McEwen BS. Price of adaptation—allostatic load and its health consequences. MacArthur studies of successful aging.

Ritchie SJ, Tucker­Drob EM, Cox SR, Dickie DA, Del C Valdés Hernández M, Corley J, et al. Risk and protective factors for structural brain ageing in the eighth decade of life.

Zheng DD, Christ SL, Lam BL, Tannenbaum SL, Bokman CL, Arheart KL, et al. Visual acuity and increased mortality: the role of al­ lostatic load and functional status.

Mori T, Karlamangla AS, Merkin SS, Cran­ dall CJ, Binkley N, Greendale GA, et al. Mul­ tisystem dysregulation and bone strength: findings from the study of midlife in the United States. 

Gillespie SL, Anderson CM, Zhao S, Tan Y, Kline D, Brock G, et al. Allostatic load in the association of depressive symptoms with in­ cident coronary heart disease: The Jackson Heart Study.

Sabbah W, Watt RG, Sheiham A, Tsakos G. Effects of allostatic load on the social gradi­ ent in ischaemic heart disease and periodon­ tal disease: evidence from the Third Nation­ al Health and Nutrition Examination Sur­ vey.

Nelson KM, Reiber G, Kohler T, Boyko EJ. Peripheral arterial disease in a multiethnic national sample: the role of conventional risk factors and allostatic load.