Forstoppelse under graviditet: Årsager, konsekvenser og behandlingsmuligheder

Forstoppelse og graviditet hos OsteoDanmark
Forstoppelse er en almindelig udfordring, som påvirker mange gravide kvinder. Faktisk anslås det, at mellem 11% og 38% af alle gravide kvinder oplever forstoppelse i løbet af deres graviditet. Forstoppelse beskrives som sjældne afføringer og karakteriseres ved afføringsmønster på mindre end 2 gange ugentligt. Graviditet kan øge risikoen for forstoppelse på grund af forskellige fysiologiske og anatomiske ændringer i mave-tarm-kanalen.

Hvorfor opstår forstoppelse under graviditet?
Der er flere faktorer, der bidrager til forstoppelse under graviditeten:
•	Hormonelle ændringer: Under graviditeten stiger niveauet af hormonet progesteron i kroppen, mens niveauet af motilin, et hormon, der fremmer tarmbevægelser, falder. Disse hormonelle ændringer forlænger den tid, det tager for maden at passere gennem tarmene, hvilket gør det vanskeligere at have regelmæssige afføringer.

•	Øget vandabsorption: Kroppen absorberer mere vand fra tarmene under graviditeten. Dette resulterer i, at afføringen bliver hårdere og dermed sværere at få ud.

•	Reduceret fysisk aktivitet: Mange kvinder oplever nedsat fysisk aktivitet under graviditeten, hvilket kan bidrage til forstoppelse. Desuden kan det øgede indtag af vitamintilskud, som jern og calcium, som ofte anbefales under graviditeten, også medvirke til hårdere afføring og påvirke afføringsmønsteret.

•	Anatomiske ændringer: I de senere stadier af graviditeten kan den voksende livmoder lægge pres på tarmene og derved forsinke tarmbevægelserne yderligere. Læs mere her 

Selvom alvorlige komplikationer som fækal impaktion (en alvorlig form for forstoppelse, hvor afføringen bliver så hård og tør, at den sidder fast i tarmen) er sjældne, kan forstoppelse have en væsentlig negativ indvirkning på kvinders daglige liv. Det er faktisk næst efter kvalme den mest almindelige mavetarm klage blandt gravide kvinder.

Forstoppelse efter fødslen
Efter fødslen kan mange kvinder fortsat opleve forstoppelse. Dette skyldes ofte faktorer som morgenkvalme, ændringer i mavens (bughulens) struktur, samt kroppens vandbalance. Nyere forskning peger også på en mulig sammenhæng mellem tarmens mikrobiota og risikoen for forstoppelse samt for tidlig fødsel.

Forstoppelse i den generelle befolkning
Forstoppelse er ikke kun et problem under graviditeten – det er en udbredt udfordring i befolkningen generelt. Prævalensen af forstoppelse varierer afhængigt af, hvordan det defineres, men anslås at ligge mellem 2% og 28%. Selvom forstoppelse sjældent er klinisk alvorligt, kan det have en betydelig indvirkning på livskvaliteten for de ramte, og omtrent en tredjedel af dem, der oplever forstoppelse, søger lægehjælp. Dette medfører betydelige omkostninger, især i forbindelse med undersøgelser og behandling. Omkostningerne ved diagnostik og behandling af forstoppelse anslået det til at være omkring 6,9 milliarder dollars årligt i USA. Der fremlægger ikke tal for dette i Danmark.

Behandlingsmuligheder for forstoppelse under graviditet
Der er klar evidence for, at hvis man øger mængde af kostfibre og væskeindtag samt daglig moderat motion, virker positivt mod forstoppelse. Hvis disse tiltag ikke er tilstrækkelige, kan afføringsmidler overvejes som sekundær behandlingsform, hvilket skal være i dialog med egen læge. Det anbefales dog, at både osmotiske og stimulerende afføringsmidler kun anvendes kortvarigt for at undgå dehydrering, elektrolytforstyrrelser og den teoretiske risiko for “cathartic colon” (en tilstand, hvor tarmene bliver afhængige af afføringsmidler for at fungere normalt).

Hos OsteoDanmark kigger vi på dig og din forstoppelse, hvor vi sammen vil kortlægge de faktorer som vil kunne påvirke dig. 

Referencer: 
Treating constipation during pregnancy - Magan Trottier

Evaluation and treatment of constipation in pregnancy: Examination using the Japanese version of the constipation evaluation scale - Makiho Ishibashi

Definitions, epidemiology, and impact of chronic constipation - Nicholas J Talley 

Constipation and pregnancy. Best Pract Res Clin Gastroenterol - Cullen G, O’Donoghue D.

Interventions for treating constipation in pregnancy. Cochrane Database Syst Rev. 2001 - Jewell DJ, Young G.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *