Hvad er Osteopati

Historien bag osteopati går helt tilbage til året 1874, hvor den amerikanske læge, Dr. Andrew Taylor Still, udviklede faget osteopati. Dr. Still praktiserede samtidig som læge indtil 1879. Han begyndte at anvende manuelle teknikker alene, både som diagnostisk metode og som behandlingsform.

Dr. Andrew Taylor Still fik ofte stillet spørgsmålet: "Hvad er osteopati?" hvortil han én af gangene svarede: "For det første, anatomi, for det andet, anatomi og for det tredje, anatomi." Dette svar er et meget beskrivende udtryk for, at den teoretiske baggrund for osteopati i høj grad er baseret på de traditionelle medicinske fag, som vi kender fra andre sundhedsfaglige uddannelser herhjemme, som eksempelvis fysioterapi, kiropraktik og lægestudiet.
Osteopati er baseret på kendskab til de naturvidenskabelige fag som eksempelvis anatomi, neurologi, biomekanik, sygdomslære, og fysiologi og ikke mindst koblingen i de forskellige systemer. 

Mennesket er en dynamisk enhed, bestående af mange systemer. 
Ifølge Dr. Littlejohn er OM (osteopatisk medicin) ikke en disciplin, der kun ser på kroppen fra én synsvinkel, men som integrerer al videnskabelig viden med det ultimative mål at observere kropssystemet som helhed.
Det værende i det parietale system (muskel/skelet), viscerale system (organ) og det neurologiske system. 

Det er koblingen, der er interessant hos den enkelte. 
At ´linke´ symptomer til en årsagsgivende struktur er en kunst, da det kan tage udgangspunkt et helt andet sted, end hvor symptomet mærkes. 
Da ´Smerte´ kan have mange årsager og karakteristika, alt efter væv, handler det om at undersøge og kigge på det menneske der bærer smerten. Dels kan smerte influeres af erfaringer og det liv man har levet. Derudover er der forskellige ting der påvirker smerte.  
Der kan gives mange eksempler på smerte i en ekstremitet, et sted på kroppen eller flere steder på kroppen, hvor årsagen skal findes et andet sted end dér hvor smerten er lokaliseret.
Nociceptiv smerte er forbundet med knogler, led, muskler og hud. Neuropatiske smerter er forbundet med nervesmerter og kan manifestere sig i mange forskellige typer af symptomer. 
Symptomer kan manifesterer sig i forskellige TOOMs: Myotome (muskel), Dermatome (hud), Sklerotome (knogle), Angiotome (arterier), Viscerotome (organ), Neurotome (nerve).

Det kan være symptomer perifert i benet, som har et karakteristika af nervesmerter, hvor årsagen til symptomet kan findes i en afklemt nerve central i ryggen, men som også kan forklares ud fra en perifer afklemning og skabe et area nervina, hvor behandlingstilgang til ryg ikke vil have den store effekt, men hvor man derimod skal finde nerveafklemningens oprindelse perifert. Og hvorfor er det kommet til at nerven bliver afklemt? Det kan være en discus prolaps eller en discus protusion etc. 

Den holistiske tankegang i osteopati, har også sin kerne i vores organer. Da organer indgår i vores krop og påvirkes af vores nerve- og hormonelle system. Organer kan skabe refereret smerte i vores muskuloskeletale system. 

Et ekstremt, men godt eksempel herpå, kan være det symptom der skabes ifm. blodprop (myokardieinfarkt). Sammenhængen mellem et hjerteanfald og armsmerter kan synes at være mærkelig, da armen ikke er blevet skadet. Årsagen til smerterne i armen er, at de nerver, der bærer signaler fra hjertet til hjernen, og dem, der gør det samme for armen, begge sender deres signaler til de samme hjerneceller. På grund af dette kan hjernen blive forvirret omkring kilden til signalet, og dette kan ofte resultere i, at smerten fra et hjerteanfald mærkes som smerte i armen uden smertefornemmelse i brystet. Dette er det, der er kendt som refereret smerte i venstre arm, forårsaget af hjertet. 

Herudover vil man kunne finde sammenhænge mellem refereret smerter i ben-, lænd- og ikke mindst maveregionen ifm. menstruelle perioder hos kvinder. Her skal årsagen undersøges i og omkring livmoderen. Symptomet opstår ud fra teorien at livmoderes kontraheres, på baggrund af hormonet prostaglandin, som i nogle tilfælde kan lede til iskæmi og hypoxi, hvorefter symptomet kan bredes og mærkes andre steder og bliver til refereret smerte. Livmoderen kan kobles til L1-L2 og sacrum, som tilsammen vil skabe den neurologiske enhed for livmoderen. 

Cøliaki kan ligeledes, på trods af det oftest er tyndtarmen der lider, give refereret smerte omkring mave, ryg og nakke. Nakke pga. Mave, da de ligger i mave, ryg da de får innervation og sender sensorik dels via splanchnic nerver T10-T12 og nakken igennem n. vagus.  

Organer er ligeledes koblet til kroppen anatomisk, igennem bindevæv og er ophængt diverse steder i kroppen. De skal kunne bevæge sig, som andre led i kroppen. Her er det en del af uddannelsen, at kunne undersøge og behandle diverse strukturer omkring organer, ud fra anatomien og ud fra deres ”plads” i vores system. 
 
Herudover påvirkes organer kemisk, mekanisk og hormonelt. Her kan årsager som stress-, depression og angst være medvirkende til at ens fordøjelse ikke er optimal, da der fra hjernen udskilles hormoner og signaler, som er medvirkende til fordøjelse. Det kan forårsage forstoppelse, nedsat evne til peristaltic og så videre. Dette vil ligeledes kunne føre til refereret smerte eller følelse af nedsat fysisk evne. 
Det perfekte menneske findes ikke og vi er alle forskellige. Så når man ser to personer med samme symptom, kan der være to forskellige årsagsforklaringer på, hvorfor de har deres symptomer. 

Endvidere er der lavet forskning på vores kirurgiske tilgang, som ikke entydigt synes at være det rigtige valg. Det gør sig gældende på mange muskuloskeletale problematikker. The guardian har skrevet en artikel "when surgery is just a stitch-up", hvor man tager snakken om effekten af operationel tilgang versus den manuelle tilgang. 

Reference:
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7785509/
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK559218/ 
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6252226/
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/30614517/
https://www.theguardian.com/science/2017/aug/20/when-surgery-is-just-a-stitch-up-placebo-effect