Efter min uddannelse som fysioterapeut arbejdede jeg især med behandling og forebyggelse af sportsrelaterede smerter og skader. Løb og atletik har altid haft min særlige interesse, ikke mindst fordi jeg selv er passioneret trailløber.
Med tiden blev jeg mere optaget af kroppens bevægelighed og sammenhængen mellem kroppens forskellige systemer. Det førte mig til osteopatien, som jeg færdiggjorde i 2022.
I dag behandler jeg blandt andet spændingshovedpine, nakkesmerter, kæbesmerter, lændesmerter og fordøjelsesproblemer. Jeg arbejder også med sportsrelaterede smerter samt fodproblemer som nedsunken forfod og platfod.
Som osteopat arbejder jeg ud fra, at kroppen skal ses som en helhed. Men hører man hovslag, behøver man ikke altid tænke zebra. Nogle gange er forklaringen og løsningen ganske enkel. En grundig undersøgelse hjælper mig med at finde den rette tilgang til den enkelte patient.
Jeg tror på, at bevægelse og motion hjælper dig med at leve længere og forblive aktiv hele livet.